SMIL! RedskabET!


Jeg skrev bogen "Resten skal nydes" helt tilbage i 2012. Det var der, at mit "resten skal nydes"-fokus begyndte. Året efter blev jeg gravid... og i foråret 2014 blev jeg mor for første gang; til dejlige Julia. Omvæltning til at blive mor, barsel, at være i et rigtigt forhold, så blive gravid igen, få dejlige Lucas i 2017... årene kørte bare derudaf. Frem til 2019 hvor jeg så skrev bogen "Resten skal nydes - DIN værktøjskasse" - for jeg havde i årene, der var gået siden 2012 fundet ud af og mærket på egen krop, hvor vigtigt det er at have lavet sin egen værktøjskasse, når man har været i en spiseforstyrrelse i mange år. At have redskaber til at tackle livet på den "rigtige" måde i stedet for at (forsøge) at tackle det via maden. Jeg havde ikke selv gjort mit arbejde til bunds og lavet min værktøjskasse. Men det fik jeg så gjort, og jeg bruger den stadig den dag i dag.


Nu vil jeg ENDNU videre! Resten skal nydes - ja, men det skal blive endnu mere skarpt og håndgribeligt! Derfor nørder jeg lige nu i, hvordan man skaber sig et Resten skal nydes MINDSET. Er dit mindset tunet ind på DET, så sparker du edderhyleme mås. Du lærer for alvor at skille tingene ad: mad er let. Det er os, der har kompliceret det! Det er livet, der kan være udfordrende/svært til tider. Og hvis du virkelig vil "nyde resten", tage dig AF dig selv, og tage dig AF de udfordringer der vil blive kastet mod dig i løbet af livet - i stedet for at bruge maden - så skal du intergrere dette redskab i din dagligdag:


SMIL!


Ja, du læste rigtigt. Simpelthen SMIL! :)


S = Stoooooop!

M = Mærk efter

I = Identificér. Hvad er op og ned? Hvad foregår der? L = Lyt/Løs. Lyt efter og Løs de virkelige udfordringer.


Redskabet kan bruges på flere måder. Jeg er en tænksom kvinde, og jeg kommer hurtigt til at se halvsur ud (uden at være det), fordi min hjerne ræser derudaf som en flersporet motorvej. Jeg gider ikke den udstråling mere. Jeg vil ikke slippe mit tænksomme og reflekterende sind (det kan jeg heller ikke), men jeg vil gerne blive bedre til at NYDE, til at smile mere og være lige nu og her. Der kommer mere postiv energi din vej, hvis du også sender de vibes ud.


Så: når jeg går på gaden nu, tænker jeg SMIIIIL! Prøv det selv - du kan næsten ikke lade være med at smile :) Heller ikke selv om humøret er bæ. Prøv at sige/tænke SMIIIIIL mange gange i løbet af en dag for at rive dig ud af dit hoved. Det betyder ikke, at du "bare skal være positiv og flygte fra dine problemer". Nej, men et smil skader aldrig, og jeg tror, at den energi, det giver, dermed også giver mere energi til rent faktisk at tage sig AF både dig selv og det, som er svært. Man skal ikke flygte fra sine følelser. Man skal rumme dem alle og tage sig af dem. Også de negative - de har faktisk vigtige budskaber til dig. Men husk at følelser kan sameksistere: du kan sagtens BÅDE være i fx sorg, have det svært og være ked af det over noget - OG være glad, fjollet og optimistisk over andet. Det er ikke sort-hvidt, enten-eller.

SMIL husker mig på det. Ud over den ENERGI det giver mig at tænke SMIIIIIL, så husker det mig på at Stoppe, Mærke efter, og Identificere hvad der foregår, så jeg kan Lytte og Løse - i relationer betyder det, at jeg lige får en reminder til at sætte MINE grænser, sige til og fra, være og vise MIG.


Du kan også bruge det, hver gang du skal spise. I en spiseforstyrrelse har vi kompliceret mad. Men det er jo ikke maden, der i virkeligheden er det svære. Maden er let (provokerende, yes, men tænk lige over det. Sådan VIRKELIG tænk over det). Det er alt det omkring os: livet generelt og relationer der er svært. Adskil tingene. Så tænk SMIL, når du skal spise (også selv om du med garanti de første mange gange tænker "sikke noget fis, hvad skal det dog hjælpe?" DO IT) og vågn op, det er bare MAD, der er benzin til, at du kan leve dit liv! Og tænk så over, hvad SMIL står for: at du skal ØVE dig i at Stoppe, Mærke efter, Identificere hvad der foregår (skil følelser fra - det her er bare mad) og ØVE dig i at Lytte til hvad du har BEHOV for og lyst til. Du lærer det ikke på én dag. Der skal MANGE gentagelser til.


Jeg kommer til at uddybe det her meget mere - jeg ved godt, at det er komplekst i en spiseforstyrrelse.


Men. Prøv. Nu.


Det er så sikkert som ammen i kirken, at du skal gøre noget andet end spiseforstyrrelsen siger, for at få noget andet, komme ud i livet og få det godt. Gentagelse, vedholdenhed, gentagelse, vedholdenhed.


Jeg håber, at det giver mening, også for dig. Prøv at begynde at bruge det. Det er simpelt. Du skal ikke forstå alt muligt. Bare huske dig på SMIL hver dag, mange gange om dagen. Indtil du begynder også at sætte HANDLING bag. Når både mindset og handling rykker sammen.... wow, vent og se! You rock, baby!

RESTEN SKAL NYDES!