top of page

Dedikation

Kære dig, der har en spiseforstyrrelse

Du er vanvittig stærk, vedholdende, dedikeret. Tænk lige engang hvad du formår at holde fast i! Uanset hvad holder du dig selv fast i nakken og river dig rundt hver dag, følger underlige regler og ritualer. Du er fandme dedikeret til det! Der er intet, der skal komme i vejen for det, du gør.

DEN styrke, DEN vedholdenhed, DEN DEDIKATION! – skal du ”bare” vende rundt og bruge positivt for dig selv. Det er ikke BARE, nej, men du besidder den styrke, der skal til! Hvis du ikke havde den styrke, havde du heller ikke en spiseforstyrrelse.

Tænk lige over det.

Hvis du ikke havde den styrke og den evne til at være vedholdende – den evne til virkelig at dedikere dig til noget – så havde du ikke en spiseforstyrrelse. For det kræver om noget vedholdenhed og daglig dyrkelse af den!

Forestil dig så at du vender det om og VIRKELIG dedikerer dig til at skabe dig et godt liv.

DEDIKATION til at nære dig selv madmæssigt og gennem sunde relationer.

DEDIKATION til at ville være dig, med alt hvad du er, af lort og lagkage. Vi rummer alle begge dele.

DEDIKATION til at ville lære at nyde mere, være mere glad, leve mere!

Det er et dagligt arbejde; præcis som den destruktive dedikation.

#restenskalnydes

Seneste blogindlæg

Se alle
bottom of page